Letter - DA

Kære borger

Det er længe siden vi har snakket sammen. Jeg synes det er på tide vi kommer hinanden nærmere igen.

Jeg ved godt, at de sidste par år har været vanskelige. Meget har ændret sig siden vores familie blev genforenet – og voksede. Vi har næsten brændt hele huset ned – to gange – men vi genopbyggede det sammen med sved og mange tårer. Vi rev en mur ned – en mur der stod for frygt. Vi gjorde det nemmere at rejse rundt, både i forbindelse med arbejde og uddannelse – eller for at tage på ferie.

Meget har ændret sig siden vores første tid sammen. Vi er en rigtig familie nu. Vi har opnået store ting. Vores arbejde, vores livskvalitet, den måde vi passer på hinanden – det bør alt sammen gøre os rigtigt stolte. Vi er sundere nu end nogensinde før. Vores kulturelle rigdom er berømt verden rundt. (Har du set de besøgende stå i kø?)

Men vi kan ikke fokusere på fortiden eller køre fast i nuet.

Og det er grunden til, at jeg skriver dette brev til dig. For at vi kan finde vej ud af denne usikre fase, er vi nødt til at finde en måde, hvorpå vi i fællesskab kan give fremtiden form.

Nogen gange har du måske syntes, at jeg var den eneste, der snakkede. Jeg har helt sikkert gjort, hvad jeg kunne for at forsørge dig – for at forsørge os. For at gøre vores hjem sikkert. Men henad vejen er jeg måske blevet for optaget af min egen lille verden, af mine egne projekter – med at udvide huset, med at bekymre mig om udgifterne og alle de nyankomne.

Kan du huske, hvordan du engang fortalte mig, hvordan det var meningen, at forholdet mellem os skulle være? Nu lægger jeg kortene på bordet. Sådan vil jeg forsøge at få dig over på min side.

Lad os først gennemgå husreglerne igen. De regler, som vi var enige om, ikke stod til forhandling – både for os og for eventuelle nyankomne. Under dette tag respekteres alle personers værdighed – punktum. Vi er enige om at give hinanden frihed til at have og give udtryk for forskellige trosretninger, under forudsætning af at det ikke skader fællesskabet. Det har ikke altid været nemt at overholde disse regler, men vi ved begge to, hvor vigtige disse værdier har været. Og så er der spørgsmålet om tillid. Det er meget vigtigt. Vi er sammen om dette her. Og alle disse punkter er en del af vores aftale. (En ting som mange misunder os verden rundt.) De der ikke respekterer dette, er ikke længere velkomne i vores hus.

Jeg kan godt forstå, at du måske ikke mener, at du altid har fået min udelte opmærksomhed. Men lad mig forsikre dig om, at det har du! Jeg har arbejdet hårdt for at holde butikkerne åbne – og hylderne fyldte. Arbejdet hårdt for at holde nabolaget sikkert, og for at holde familien samlet.

Nu kommer vi til noget, som jeg ved at du – vi alle sammen – er særligt bekymrede om, nemlig sikkerhed. Især efter de frygtelige ting, vi har set ske så mange steder. Vi arbejder på at styrke grænsen og på et højteknologisk terrorbekæmpelsessystem, som vil hjælpe os med at indhente de oplysninger, vi har brug for. Og vi arbejder også på at samle vores bevæbnede styrker.

Men sikkerhed handler også om at komme frem i verden. Vi har stablet flere gode idéer på benene for at skabe flere jobs, især for unge, og for at sikre at alle får den uddannelse, de har brug for. Det gælder både for værksteder og laboratorier, på salgsgulvet og byggepladsen. Vi arbejder på at sikre, at ingen bliver glemt af systemet.

Verden bevæger sig meget hurtigt. Mange steder, som plejede at købe, det vi fremstiller, laver nu deres egne ting. Så vi er nødt til at finde måder at holde os på tæerne – for at sikre, at vi alle sammen drager fordel. I fællesskab kan vi være meget stærke. Og meget kreative. Verden er ikke noget vi bør være bange for. Vi er nødt til i fællesskab at nå frem til en ny global strategi, så vi kan blive ved med at vise vejen frem.

At være kreative og arbejde sammen – måske endda med robotter – det er de færdigheder, der er nødvendige. (Og vi er også nødt til at lære de rette værdier – tænk på ”husreglerne”!) Vi er nødt til at lære at stille gode spørgsmål og at tænke ud af boksen. (Og det er for resten ikke bare noget, vores børn skal lære!)

I dette brev har jeg gjort mit bedste for at fortælle dig, hvordan tingene står til. Her vil jeg bare nævne et par ting, som jeg vil forpligte mig til: at tage telefonen, når du ringer, og ikke love mere end jeg kan holde (men husk på, hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det nok ikke sandt).

Jeg håber på, at dette kan hjælpe med at skabe mere tillid mellem os. Og jeg vil gerne høre fra dig.

 


Be the first to comment

Please check your e-mail for a link to activate your account.

We use cookies on this site to enhance your user experience. By clicking any link on this page you are giving your consent for us to set cookies. To find out more read our Privacy Policy.